torsdag den 19. november 2026UAFHÆNGIG DANSK MEDIE
Winterberg Media
Teknologi

Falske videomøder: Nordkorea stjal krypto for 400 mio. dollar

Falske videomøder med optagelser af kendte ansigter gav ifølge USA Nordkorea krypto for 400 mio. dollar. Sådan tjekker du en invitation, før du trykker.

16. november 2026·5 min læsning·af Winterberg Media

Falske videomøder har ifølge amerikanske myndigheder givet nordkoreanske hackere kryptovaluta for mere end 400 millioner dollar. Kampagnen har fået navnet FaceStealer og kørte i omkring 18 måneder, før USA beslaglagde den cloud-infrastruktur, der lå bag. Ofrene blev inviteret til et videomøde, hvor de så optagelser af folk, de kendte, og endte med at installere malware.

Det skriver BleepingComputer den 14. november 2026 med henvisning til en advarsel fra FBI og en pressemeddelelse fra det amerikanske justitsministerium. Vi har ikke selv kunnet åbne FBI's side om sagen, så oplysningerne herunder bygger på BleepingComputers gengivelse.

Sådan foregik de falske videomøder

Ifølge BleepingComputer, der citerer FBI, fulgte angrebene et fast mønster:

  1. En kapret konto sender invitationen. Angriberne overtog konti på Telegram, LinkedIn, Slack og Discord og brugte dem til at invitere ofre til videomøder under forskellige påskud. Invitationen kom altså fra en person, offeret kendte eller havde haft kontakt med.
  2. Kendte ansigter på skærmen. Under mødet blev der vist optagede videoer af personer, som offeret kendte, og som selv var blevet snydt tidligere. Nogle møder havde flere kendte ansigter på én gang for at øge presset.
  3. Offeret bliver selv optaget. Mens offeret ventede på, at mødet skulle starte, optog hackerne i hemmelighed videoen fra webkameraet. Den optagelse blev genbrugt mod de næste ofre.
  4. En falsk teknisk fejl. Angriberen påstod, at der var et teknisk problem, og viste en falsk fejlmeddelelse.
  5. Et "fix", der er malware. Offeret blev sendt til et link med en opdatering eller et installationsprogram. Det installerede malware, som stjæler kryptodata og loginoplysninger til Zoom, Google Meet og Microsoft Teams, og som også kan få fat i kontaktlister, sociale medier, beskedapps og webkameravideoer.

Det er værd at understrege, at Zoom, Teams og Meet ikke selv blev hacket. Det var brugernes konti og computere, der blev ramt, efter at de selv havde kørt det falske "fix".

Ifølge FBI-advarslen, som BleepingComputer gengiver, ventede angriberne nogle gange måneder, i visse tilfælde over et år, fra de havde fået adgang, til de slog til. Sandsynligvis for at vente på, at ofrenes kryptobeholdninger voksede.

Over 900 hemmelige optagelser

Myndighederne fandt mere end 900 webkameravideoer, som hackerne i hemmelighed havde optaget af techfolk, der blev narret. Det er netop den del, der gør metoden svær at gennemskue: Du ser en kollega eller forretningsforbindelse på skærmen og har ingen grund til mistanke.

Kampagnen var rettet mod folk i krypto- og Web3-branchen og mod udviklere af open source-software. Ifølge FBI blev vedligeholderen af et populært JavaScript-bibliotek med titusindvis af millioner ugentlige downloads lokket ind i et falsk Teams-møde med flere deltagere, heriblandt en, udvikleren kendte. Angrebet blev opdaget hurtigt og stoppet. FBI har også bekræftet andre forsøg mod udviklere i npm- og Rust-miljøerne.

Hvem står bag?

Sikkerhedsfirmaet Arctic Wolf forbinder FaceStealer med den nordkoreanske hackergruppe BlueNoroff. Ifølge Arctic Wolf har kampagnen haft 677 mål i 58 lande, med særligt fokus på stiftere af virksomheder og topchefer. Tallene er Arctic Wolfs egne, ikke FBI's.

Arctic Wolf beskriver også andre lokkemidler end videomøder: finansielle dokumenter, falske opdateringer til PDF-læsere, identitetsbekræftelse og sikkerhedsrevisioner. Fælles for dem er, at målet skal overtales til at køre et "fix". Det er samme grundidé som i de såkaldte ClickFix-angreb, vi har beskrevet, hvor Mac-malware tømmer kryptopunge og Keychain.

Sådan tjekker du en mødeinvitation

Ifølge BleepingComputer anbefaler FBI blandt andet at deltage i møder via de officielle apps med en mødekode, at bekræfte uventede invitationer ad en anden vej, at holde webkameraet slukket, medmindre det er nødvendigt, og aldrig at køre scripts, der bliver tilbudt som løsning på et teknisk problem. Omsat til praksis:

  • Ring eller skriv til personen ad en anden kanal. Kommer invitationen via Telegram eller LinkedIn, så tjek med personen via telefon eller en mail, du selv slår op. En kapret konto ser fuldstændig ægte ud.
  • Åbn mødet i den app, du allerede har. Start Zoom, Teams eller Meet selv, og indtast mødekoden der, i stedet for at klikke dig igennem et link, der kan føre til en kopi.
  • Installér aldrig noget under et møde. Siger nogen, at din lyd eller dit kamera ikke virker, og at du skal hente en opdatering eller køre en kommando, så afbryd. Opdateringer henter du via appens egen opdateringsfunktion eller producentens hjemmeside.
  • Hold kameraet slukket, til du ved, hvem du taler med. Optagelser af dig kan blive brugt mod dine kontakter.
  • Et kendt ansigt er ikke et bevis. Det kan være en optagelse. Stil et spørgsmål, som kun den rigtige person kan svare på, eller bed om at ringe tilbage.

Teams-brugere kan også have gavn af, at Microsoft er ved at indføre AI-advarsler mod phishing i chats fra eksterne afsendere. Og husk at holde selve mødeprogrammet opdateret. For nylig lukkede Zoom et kritisk sikkerhedshul i Zoom Workplace til Windows.

Hvad betyder det for danskerne?

Der er ingen oplysninger om danske ofre i sagen. Men metoden kræver ikke, at du bor i et bestemt land. Den kræver blot, at en af dine kontakter er blevet ramt. Ejer du kryptovaluta, arbejder i en startup eller vedligeholder open source-kode, er du præcis den type mål, kampagnen gik efter.

Falske møder er ikke det eneste trick. Vi har også set en falsk Windows-låseskærm under Teams-opkald og en falsk Trezor-mail, der bad om seed phrasen. Fællesnævneren er den samme: Der er altid et tidspunkt, hvor du selv skal klikke, installere eller indtaste noget.

Konklusion

Ifølge BleepingComputer har USA beslaglagt infrastrukturen bag FaceStealer. Det rammer denne kampagne, men ikke nødvendigvis metoden, som heller ikke er ny: Ifølge BleepingComputer beskrev sikkerhedsfirmaet Huntress allerede i 2025 en lignende BlueNoroff-kampagne, hvor Zoom-opkald blev brugt til at inficere direktører med Mac-malware.

Den bedste beskyttelse er en enkel regel: Ingen software installeres under et videomøde, uanset hvem der beder om det. Og får du en uventet mødeinvitation, så bekræft den ad en anden vej, før du trykker på linket.

falske videomøderFaceStealerNordkoreakryptovalutaBlueNoroffFBI

Flere fra Teknologi