Ny Android-malware overtager telefonen med AI-styring

En ny Android-malwarefamilie kaldet RatHat gør noget, der adskiller den fra de banktrojanere, vi ellers har beskrevet i år: den sender en beskrivelse af det, der står på din skærm, til en generativ AI-assistent og får instruktioner tilbage om, hvor den skal trykke.

Fundet er gjort af forskere hos sikkerhedsfirmaet Zimperium zLabs og offentliggjort den 17. september 2026. Lad os få en ting på plads med det samme: RatHat er ikke den første Android-malware, der bruger maskinlæring — det har vi set før, blandt andet i annoncesvindel. RatHat er en selvstændig og ny familie, og det AI-lag, den bruger, er noget andet end tidligere eksempler. Men "den første AI-malware til Android" ville være forkert.

Hvad AI-delen rent faktisk laver

Det er værd at være præcis her, fordi "AI-malware" er blevet et udtryk, der bruges om næsten hvad som helst.

Android har en funktion kaldet tilgængelighedstjenester (Accessibility), der findes for at hjælpe brugere med nedsat syn eller motorik. Den giver en app lov til at læse, hvad der står på skærmen, og til at trykke på tingene for brugeren. RatHat misbruger netop den tilladelse.

Det nye er, hvad den gør med adgangen. RatHat tager Androids tilgængelighedstræ — systemets strukturerede beskrivelse af alle elementer på skærmen — oversætter det til XML og sender det til en AI-assistent. Assistenten løser tre opgaver og sender svar tilbage:

1. Koordinaterne på de elementer, der er på skærmen
2. Den faktiske tekst, der står i elementerne
3. En navigationsinstruktion — for eksempel SCROLL_DOWN

Zimperium formulerer det sådan, at RatHat "bruger AI til intelligent at navigere og styre enhedens brugerflade i realtid, hvilket gør dens handlinger mere tilpasningsdygtige og sværere for sikkerhedssoftware at opdage end traditionel, scriptet automatisering."

Forskellen fra almindelig fjernstyringsmalware er altså ikke, at RatHat kan trykke på din skærm — det kan flere af de familier, vi har skrevet om. Forskellen er, at den ikke behøver at kende appen på forhånd. Klassisk overlay-malware bygger på faste opskrifter: "i denne bankapp ligger loginknappen dér". Ændrer banken sit design, holder opskriften op med at virke. RatHat læser skærmen og finder selv ud af det — også i en app, angriberen aldrig har set før.

Forskerne fandt AI-prompts skrevet på kinesisk i koden og knytter på den baggrund malwaren til kinesiske aktører. Hvilken AI-assistent der bruges, er ikke offentliggjort ud over, at der er tale om en af verdens mest udbredte.

ADB-tricket: en bagdør uden en computer

Den anden — og efter flere analytikeres vurdering mere alvorlige — del af RatHat handler slet ikke om AI.

Malwaren slår selv Udviklerindstillinger og trådløs fejlfinding (wireless debugging) til på telefonen. Dermed får den adgang til ADB, Androids fejlfindingsgrænseflade, der normalt kræver en computer i den anden ende. Her sker det lokalt, på telefonen selv, uden kabel og uden pc. Resultatet er en udførelseskontekst på shell-niveau — altså rettigheder væsentligt over, hvad en almindelig app har. Teknikken er kendt fra malwarefamilierne ToxicPanda og RedHook.

Det er dét, der gør RatHat svær at blive af med. Sideløbende kører to agenter uden for den almindelige app:

• En Go-baseret agent (liblocal-service.so), der kører ADB-kommandoer og styrer vedholdenhed
• En FRP reverse-proxy-agent (libmedia_codec.so), der holder en åben tunnel ud til angriberen

Agenten lever uden for appens normale livscyklus. Den kontrollerer løbende, om appen stadig er installeret — og er den væk, geninstallerer den APK-filen og gendanner tilladelserne uden at spørge igen. Du kan altså afinstallere malwaren korrekt og alligevel have den tilbage kort efter.

Oveni forsøger RatHat at forhindre afinstallationen i første omgang: den opfanger bekræftelsesdialogen og viser i stedet en falsk Google Play-fejlmeddelelse, så det ser ud, som om sletningen slog fejl af tekniske årsager.

Sådan kommer den ind — og det er den gode nyhed

RatHat spredes ifølge BleepingComputer gennem malvertising, sms-kampagner og phishingsider, der får folk til at hente en APK-fil uden om Google Play.

Det er hele smittevejen. Der er ikke tale om et hul i Android, der kan udnyttes på afstand, og der er ikke fundet inficerede apps i Google Play. Brugeren skal selv hente filen, selv installere den fra en ukendt kilde og selv give tilgængelighedstilladelsen. Hver af de tre handlinger er en advarsel, Android allerede viser.

Installerer nogen den alligevel, går malwaren efter:

• Bank- og kryptoapps via HTML-overlays, der lægger en falsk indtastningsside oven på den ægte app og opsnapper brugernavn og kode
• Sms og notifikationer, herunder engangskoder — hvilket er dét, der gør tofaktorgodkendelse via sms værdiløs på en inficeret telefon
• Tekstændringshændelser, altså hvad du taster, mens du taster det
• Adresselinjen i browseren
• Låseskærmens pinkode og oplåsningsmønster

Den sidste er værd at hæfte sig ved: med pinkoden i hånden kan angriberen bruge telefonen, som var den sin egen.

For at besværliggøre analysen er APK-filen manipuleret med en oppustet manifest-fil på 61 MB og ugyldige DEX-instruktioner, der får automatiske analyseværktøjer til at fejle.

Sådan beskytter du dig

Rådene er de samme, som Zimperium giver — og de virker, fordi smittevejen kræver din medvirken:

• Hent kun apps fra Google Play. En APK-fil fra en sms, en annonce eller en hjemmeside er ikke en genvej, det er en risiko.
• Giv aldrig tilgængelighedstilladelse til en app, der ikke har et åbenlyst behov for den. En spilapp, en "opdatering" eller en leveringssporing har det ikke.
• Hold Play Protect slået til, og kør en manuel scanning en gang imellem.
• Brug en godkendelsesapp eller en fysisk nøgle frem for sms-koder, hvor du kan.
• Tjek Udviklerindstillinger: er de slået til, uden at du selv har gjort det, er det et faresignal.

Mistænker du, at telefonen er ramt, så regn ikke med at kunne afinstallere dig ud af det — netop vedholdenheden er RatHats specialitet. En fabriksnulstilling og efterfølgende skift af adgangskoder til bank, mail og krypto er den sikre vej.

Konklusion

RatHat føjer sig til en række, der er blevet lang i år: Manic, der stjal bankdata uden internetforbindelse, Mantax Otax, der låste filer og chikanerede ofret, og WindRelay, der tappede betalingskort via NFC. Fællestrækket er ikke teknikken — det er, at de alle kommer ind ad samme dør: en app installeret uden om Google Play.

Det nye ved RatHat er, at angriberen ikke længere skal skrive en opskrift per bankapp. Når styringen kan lægges ud til en sprogmodel, bliver det billigere at ramme mange små markeder — og det er præcis den slags markeder, danske bankapps udgør. Det er værd at holde øje med, om de kommende varianter begynder at dukke op med danske overlays.