9 millioner ansigtsbilleder lå frit tilgængelige på nettet

9.042.977 billeder af menneskers ansigter — i alt 450,2 gigabyte — lå frit tilgængeligt på en usikret server på internettet. Billederne tilhørte ClarityCheck, en betalingstjeneste, der lever af at finde ud af, hvem folk er ud fra et foto. Og langt de fleste af de mennesker, hvis ansigter lå der, havde efter alt at dømme ingen anelse om, at tjenesten overhovedet havde deres billede.

Fundet er gjort af sikkerhedsforskeren Jeremiah Fowler, der er kendt for systematisk at lede efter fejlkonfigurerede databaser. Denne gang var det en åben Amazon S3-lagerplads, hvor adressen oven i købet kunne findes i tjenestens egen offentligt tilgængelige hjemmesidekode.

Serveren blev sikret, efter at WIRED kontaktede virksomheden i juli. Fowler vurderer, at den havde ligget åben i flere måneder.

Hvad lå der egentlig?

Billederne var sorteret i to mapper med navnene "faces" og "profiles". Indholdet var profilbilleder, skærmbilleder og andre fotos — af voksne, teenagere og børn.

Det er dét sidste, der gør sagen anderledes fra et almindeligt databrud. Ved et typisk læk er ofrene kunder hos den virksomhed, der bliver hacket. Her er ofrene ikke kunderne. De er de mennesker, kunderne har slået op.

ClarityCheck fungerer som en opslagstjeneste: du uploader et billede, et telefonnummer, en e-mailadresse eller et stelnummer, og tjenesten forsøger at koble det til en identitet — offentlige profiler, sociale medier, omtaler på nettet. Ifølge virksomhedens egne oplysninger har den over 10 millioner brugere. En prøveperiode koster 1 dollar, hvorefter man tegner et abonnement til 14,99 dollar om ugen eller 39,99 dollar om måneden.

Billederne i den åbne mappe var altså i vid udstrækning fotos, som andre mennesker havde uploadet: screenshots fra datingapps, billeder taget fra private profiler, fotos af fotos.

ClarityCheck kræver formelt, at brugeren bekræfter at have tilladelse til at uploade billedet. Fowler er dybt skeptisk over for den formalitet — når hele formålet med tjenesten er at identificere nogen, du ikke ved hvem er, giver et samtykke fra den afbildede sjældent mening.

Virksomheden anerkendte hurtigt, at databasen var deres, lukkede adgangen og takkede forskeren.

Hvorfor et ansigt er værre end en adgangskode

Der er en grund til, at netop biometriske data behandles særligt hårdt i europæisk lovgivning.

En adgangskode kan skiftes. Et betalingskort kan spærres. Et telefonnummer kan opsiges. Dit ansigt kan ikke udskiftes. Er det først indekseret, kan det kobles til dit navn, din by, dine profiler og dine bekendtskaber — permanent.

Fowler peger på den mest konkrete risiko: målrettet svindel. Et billede plus et navn plus en relation er råmaterialet til den type bedrageri, hvor nogen ringer eller skriver og udgiver sig for at være et familiemedlem i nød. Jo mere præcist billedet af familiens sammensætning er, jo mere overbevisende bliver historien.

Dertil kommer den bredere risiko, som følger med enhver samling af ansigter: den kan bruges til at generere materiale. Vi har tidligere beskrevet, hvordan Apple og Google blev beordret til at fjerne AI-nøgenapps fra deres butikker — apps, der netop lever af almindelige fotos af almindelige mennesker. Og FBI har advaret om, at hackere systematisk går efter private billeder fra personlige konti. En åben mappe med ni millioner ansigter er et lager for begge dele.

GDPR: hvad siger reglerne i Danmark?

Her bliver det interessant for danske læsere, for europæisk lovgivning ser markant anderledes på det her end amerikansk.

Når et billede bruges til entydigt at identificere en fysisk person, er der efter GDPR tale om biometriske data — en særlig kategori af personoplysninger, der som udgangspunkt er forbudt at behandle uden et af de snævre undtagelsesgrundlag i forordningens artikel 9. Udtrykkeligt samtykke fra den registrerede er det væsentligste af dem. Et samtykke afgivet af den, der uploader billedet, er ikke det samme.

Præcedens findes allerede. Ansigtssøgetjenesten Clearview AI er blevet pålagt bøder i millionklassen af datatilsyn i flere EU-lande, netop fordi den byggede sin database på billeder skrabet fra internettet uden de afbildedes samtykke. Diskussionen er den samme, når Metas smarte briller får ansigtsgenkendelse indbygget — funktionen er indtil videre holdt uden for EU af netop den grund.

Som privatperson i Danmark har du to konkrete rettigheder, du kan bruge over for en tjeneste, du mistænker for at have dit billede:

• Indsigt (artikel 15). Du kan kræve at få oplyst, om de behandler oplysninger om dig, og få en kopi.
• Sletning (artikel 17). Du kan kræve dine oplysninger slettet — "retten til at blive glemt".

Svarer virksomheden ikke inden for en måned, eller afviser den uden god grund, kan du klage til Datatilsynet. Det gælder også over for tjenester uden for EU, hvis de retter deres virksomhed mod europæiske brugere.

Er mit ansigt søgbart? Sådan tjekker du

Det er der ingen central facitliste for, men du kan komme et stykke ad vejen selv.

1. Søg på dig selv i en ansigtssøgemaskine. Tjenester som PimEyes lader dig uploade et billede og se, hvor det dukker op. De fleste tilbyder en gratis forespørgsel, før betalingsmuren. Er der resultater, ved du, at dit ansigt er indekseret.

2. Brug omvendt billedsøgning. Google Lens og TinEye tager et foto og finder andre forekomster af det. Prøv med dit profilbillede fra LinkedIn eller Facebook — det er typisk det, der er mest udbredt.

3. Send en sletteanmodning. De fleste ansigtssøgetjenester har en opt-out-formular. PimEyes har en, og de fleste konkurrenter har noget tilsvarende, ofte gemt i bunden af privatlivspolitikken. Vær opmærksom på, at det ofte kræver, at du selv indsender et billede — en afvejning, du må tage stilling til.

4. Stram op på det, der fodrer indekseringen. Offentlige profilbilleder på sociale medier og datingapps er den primære kilde. Sæt profiler til privat, og overvej et profilbillede, hvor ansigtet ikke er det bærende element.

5. Vær varsom med datingapps. Screenshots fra datingprofiler er ifølge Fowler en af de tydeligste kilder i det lækkede materiale. Det er også der, ansigtsopslag oftest bliver brugt — folk tjekker hinanden.

Konklusion

Sagen om ClarityCheck er i teknisk forstand banal: en lagerplads uden adgangskontrol og en adresse, der lå i kildekoden. Den slags bliver fundet hver uge.

Det principielt interessante er, hvad der lå i den. Ni millioner ansigter, samlet af en kommerciel tjeneste, hvis hele forretningsmodel er at gøre fremmede identificerbare — og en samling, hvor de fleste af de registrerede aldrig har haft mulighed for at sige ja eller nej.

Version2 og andre danske medier har dækket Clearview AI grundigt, men den forbrugerrettede ansigtssøgning er stort set ubeskrevet på dansk. Det er en blind vinkel, for det er den, almindelige mennesker faktisk møder: en tjeneste til 15 dollar om ugen, som enhver kan tegne, og som kan sætte navn på et ansigt fra et screenshot. Reglerne findes allerede i GDPR. Det, der mangler, er, at folk ved, at de har dem.

Kilder: 9to5Mac og TechRadar.