FBI advarer: Hackere stjæler intime billeder fra konti

FBI advarer om en bølge af angreb, hvor kriminelle bryder ind i private konti på sociale medier for at stjæle intime billeder og videoer. Materialet bliver derefter delt i lukkede fora eller sat til salg på kriminelle markedspladser — ofte sammen med ofrets navn, telefonnummer og e-mailadresse.

Advarslen kom i en offentlig meddelelse fra FBI's Internet Crime Complaint Center (IC3) den 10. august 2026. Både voksne og mindreårige er blandt ofrene. Det væsentlige ved advarslen er, at den beskriver konkrete angrebsmetoder — og de er alle sammen mulige at forsvare sig imod.

De tre metoder, angriberne bruger

FBI beskriver tre fremgangsmåder, som de kriminelle anvender for at få adgang til konti. Ingen af dem involverer avanceret hacking af platformene selv. De handler alle om at komme forbi loginet.

1. Systematiske gæt på adgangskoder og pinkoder. Angriberne kører store mængder loginforsøg mod udvalgte konti baseret på kuraterede lister — sammensat af data fra tidligere databrud og offentligt tilgængelige oplysninger. Metoden virker, fordi mange bruger den samme adgangskode flere steder. Er kodeordet lækket fra en webshop for fem år siden, kan det stadig åbne en Instagram-konto i dag.

2. Falsk kundeservice. Ofret modtager en sms med besked om, at kontoen er låst eller kompromitteret. Afsenderen udgiver sig for at være platformens supportafdeling og beder om den bekræftelseskode, ofret netop har modtaget. Koden er i virkeligheden en nulstillingskode, angriberen selv har udløst — og med den i hånden overtager vedkommende kontoen.

3. Phishing med falske domæner. Angriberne opretter domæner, der ligner de sociale mediers supportsider, og sender mails med links, der er mærket som "skift din adgangskode". Linket fører til en falsk loginside, hvor ofret selv indtaster sine oplysninger.

Fælles for alle tre er, at de udnytter hastværk og bekymring. Beskeden handler altid om, at der er noget galt med kontoen, og at man skal handle nu.

Hvad der sker med materialet — og hvem der rammes

Når materialet er stjålet, bliver det ifølge FBI enten offentliggjort eller solgt videre på kriminelle markedspladser. I mange tilfælde ledsages det af personhenførbare oplysninger: fulde navne, telefonnumre, brugernavne på sociale medier og e-mailadresser.

Det er den kombination, der gør skaden alvorlig. Billeder alene er ét problem. Billeder koblet med identitet åbner for det, FBI kalder gentagen viktimisering: afpresning, chikane, stalking og målrettede angreb, der fortsætter længe efter selve indbruddet.

FBI fremhæver, at studerende idrætsudøvere er en hyppig målgruppe, netop fordi de har en offentlig profil, der gør dem lette at identificere og presse.

Sikkerhedseksperten Rachel Tobac peger over for TechCrunch på, at unge drenge rammes uforholdsmæssigt hårdt, og at der er tale om "et stort folkesundhedsproblem" — nogle ofre reagerer med selvskade. Det er værd at holde fast i, når man taler om emnet: konsekvenserne er ikke primært tekniske.

Sådan sikrer du din konto

FBI's anbefalinger er praktiske og gennemførlige på en aften. De vigtigste:

Brug unikke adgangskoder til hver enkelt tjeneste — og en adgangskodemanager. Det er det enkeltstående mest effektive tiltag mod metode nummer et. Genbrugte kodeord er hele grundlaget for de systematiske loginforsøg. En manager som Bitwarden eller 1Password gør det praktisk muligt at have hundredvis af forskellige koder.

Slå multifaktorgodkendelse til alle steder. Og vælg helst en app-baseret kode eller en passkey frem for sms, som kan opsnappes eller omgås via SIM-swapping.

Del aldrig en bekræftelseskode med nogen. Ingen legitim platform ringer, skriver eller mailer for at bede om den kode, du lige har fået. Det gælder uden undtagelse — også når afsenderen ser overbevisende ud.

Klik ikke på links i uopfordrede beskeder. Skal du skifte kodeord, så gå direkte til tjenestens hjemmeside eller app og gør det derfra. Det fjerner hele phishing-vektoren i ét snuptag.

Fik du en nulstillingskode, du ikke selv har bedt om? Så er nogen aktivt i gang med at overtage din konto. Skift adgangskode med det samme og tjek, hvilke enheder der er logget ind.

Undgå at opbevare intimt materiale i skytjenester og på sociale medier. Det er FBI's egen anbefaling, og den er praktisk snarere end moralsk: materiale, der ikke ligger i en konto, kan ikke stjæles fra den. Automatisk billedsynkronisering til skyen er slået til som standard på de fleste telefoner — det er værd at tjekke indstillingerne.

Ud over dette er det en god idé jævnligt at gennemgå, hvilke apps og tredjepartstjenester der har adgang til dine konti på sociale medier. Gamle koblinger til apps, du ikke længere bruger, er en overset indgang.

Hvis det allerede er sket

Bliver du ramt, er der to ting, der er værd at vide.

Du har ikke gjort noget forkert. At tage eller dele intime billeder med en, man stoler på, er lovligt for voksne. Ansvaret ligger hos den, der bryder ind og deler videre. Deling af andres intime billeder uden samtykke er strafbart i Danmark.

Anmeld det. Digital deling af intimt materiale uden samtykke anmeldes til politiet på politi.dk eller ved at ringe 114. Gem beviser inden: skærmbilleder af beskeder, profiler, links og datoer. Skift derefter adgangskode på den berørte konto og på alle andre konti, hvor du har brugt samme kode.

For børn og unge tilbyder Red Barnet rådgivning og hjælp til at få materiale fjernet fra nettet. Det er ofte hurtigere at få fjernet indhold gennem de etablerede kanaler end ved at kontakte platformene på egen hånd.

Og et konkret råd, hvis afpresningen er i gang: betal ikke. FBI's erfaring er, at betaling sjældent stopper kravene — den bekræfter blot, at ofret reagerer.

Konklusion

Advarslen fra FBI handler ikke om et nyt, avanceret angreb. Den handler om, at gamle metoder — genbrugte adgangskoder, falsk kundeservice og phishing — stadig virker, og at udbyttet nu er noget langt mere personligt end kreditkortnumre.

Det gør til gengæld også forsvaret ligetil. En adgangskodemanager, multifaktorgodkendelse alle steder og en fast regel om aldrig at klikke på links i uopfordrede beskeder lukker alle tre angrebsveje, FBI beskriver. Det tager en aften at sætte op.

Danske myndigheder har ikke udsendt en tilsvarende advarsel, men angrebsmetoderne er ikke geografisk begrænsede, og de platforme, det handler om, er de samme herhjemme. Der er ingen grund til at vente på en dansk version af meddelelsen, før man gennemgår sine konti.