ADAC: Ingen af 40 biler kan tænde havariblink med stemmen

Den tyske bilorganisation ADAC har testet stemmestyring i 40 aktuelle bilmodeller med 18 forskellige kommandoer — og resultatet har én enkelt overskrift: ingen af de 40 biler kunne tænde havariblinket, når føreren bad om det. ADAC formulerer det selv tørt i sin pressemeddelelse: "Den Warnblinker konnte kein einziges Modell auf Zuruf einschalten." Nul ud af fyrre.

Det er værd at stoppe ved, for havariblinket er præcis den funktion, hvor stemmestyring burde være bedst. Man bruger havariblink i det sekund, hvor noget går galt — en bremsende kø, en punktering, et uheld forude — og det er samtidig det sekund, hvor man mindst af alt har lyst til at kigge ned på en skærm og finde den rigtige undermenu.

Sådan var testen skruet sammen

ADAC delte de 18 opgaver op i tre områder: infotainment (navigation, radio, telefon), klimaanlæg (temperatur, blæser, sædevarme) og det, tyskerne kalder Sicht und Assistenz — lys, viskere, havariblink og fartadvarsel. Hver bil fik samme kommandoer, og karaktererne blev givet efter, hvor mange af opgaverne bilen faktisk udførte.

Samlet set endte fordelingen således: 16 modeller fik gut, 14 fik befriedigend, syv fik ausreichend, og tre fik mangelhaft — altså dumpekarakter. Den samlede karakter er altså ikke katastrofal for feltet som helhed. Men den dækker over en meget skæv fordeling mellem de tre områder.

Infotainment fungerer nemlig fint. 35 af de 40 biler fik topkarakter i den kategori, og det er også her, ADAC ser den reelle gevinst: at diktere en adresse til navigationen i stedet for at tappe den ind bogstav for bogstav. Klimaanlægget klarer sig også pænt, med 26 biler på gut eller sehr gut.

Det er sikkerheds- og lysfunktionerne, der falder sammen. Her fik 32 af de 40 modeller karakteren mangelhaft — og det tal gælder altså kun denne ene kategori, ikke bilernes samlede karakter. Ud over havariblinket fandt ADAC, at kun fire af de 40 biler kunne tænde nærlys og tågebaglygter på kommando, som tysk presse har gennemgået testen.

BMW 5-serie bedst — og to forskellige slags bund

Bedst i test blev BMW 5-serie, som løste 16 af de 18 opgaver via stemmen. Det er den eneste bil i feltet, der nærmer sig det, producenterne lover, når de markedsfører stemmeassistenter som et alternativ til knapper.

I den anden ende er billedet mere nuanceret, end de fleste overskrifter har gengivet det. ADAC peger i sin pressemeddelelse på Suzuki e-Vitara som feltets dårligste bil: den udførte kun 3 af 18 opgaver og fik mangelhaft.

Men ADAC bemærker samtidig, at de to testede Dacia-modeller svigtede ved samtlige opgaver — og årsagen er en anden. Dacias stemmeknap på rattet styrer udelukkende en tilkoblet smartphone, ikke bilen. Der er med andre ord ikke nogen stemmestyring af bilens egne funktioner at teste. De to resultater måler derfor ikke det samme: e-Vitara har et system, der fungerer dårligt, mens Dacia-modellerne i praksis ikke har et bilstemmesystem.

Den detalje er mere end en teknikalitet, for ADAC fremhæver en interessant kontrast: Renault har en visuelt næsten identisk opsætning med en stemmeknap på rattet — og hos Renault styrer knappen faktisk bilen. To knapper, der ser ens ud, med vidt forskellig funktion. Som køber kan man ikke se forskellen i et showroom.

Euro NCAP har allerede truffet beslutningen

Testen lander midt i en diskussion, der har kørt i Danmark i et par år: skal centrale funktioner sidde på en touchskærm eller på en fysisk knap? Euro NCAP har siden januar 2026 krævet fysiske betjeningsorganer til blandt andet blinklys, havariblink, horn, vinduesviskere og nødopkald, hvis en bil skal kunne opnå topkarakter i organisationens sikkerhedsvurdering. Vi har tidligere set kravet slå igennem i praksis, blandt andet da BMW iX3 fik fem stjerner i den nye Euro NCAP-test.

Bilbranchens mest brugte modsvar har været, at stemmestyring kan erstatte knappen — at man ikke behøver at række ud efter en kontakt, når man kan sige kommandoen højt. ADAC's test er den hidtil mest konkrete måling af, om det argument holder. Det gør det ikke. En stemmeassistent, der svarer med et par sekunders forsinkelse, kræver et bestemt nøgleord eller sender føreren videre ind i en undermenu, er ikke et ligeværdigt alternativ til en kontakt, man kan finde med fingrene uden at se ned.

ADAC's egen konklusion er tilsvarende afmålt: stemmeassistenter er en nyttig udvidelse af den konventionelle betjening, ikke en erstatning — og mindst af alt for sikkerhedsfunktioner, der skal aktiveres øjeblikkeligt.

Hvad betyder det for danske bilkøbere?

For det første: hvis du overvejer en bil, hvor klimaanlæg, lys eller viskere udelukkende sidder i skærmen, skal du ikke regne med at stemmestyringen redder dig. Prøv funktionerne under en prøvetur, og prøv dem i den rækkefølge, du faktisk vil bruge dem i — ikke den rækkefølge sælgeren demonstrerer.

For det andet: stemmestyring er værd at bruge til det, den er god til. Navigation, radio og telefoni fungerer i de fleste nye biler, og det er i sig selv en gevinst, fordi det er netop den slags opgaver, der ellers får folk til at køre uopmærksomt med mobilen i hånden. At diktere en adresse er bedre end at taste den.

For det tredje er der et bredere skærm-mønster i nye biler, som er værd at holde øje med. Vi har set producenter flytte video ind på midterskærmen og i et tilfælde gøre et almindeligt speedometer til ekstraudstyr. Jo flere funktioner der flytter ind i skærmen, jo mere afhænger betjeningen af, at stemmestyringen virker — og ADAC's tal viser, at den kun virker til en del af opgaverne.

Konklusion

Det interessante ved ADAC's test er ikke, at nogle biler er dårligere end andre. Det er, at der er én funktion, hvor hele feltet fejler samtidigt — og at det tilfældigvis er den funktion, man bruger i en nødsituation. Når 40 ud af 40 biler ikke kan det samme, er det ikke et produktproblem hos en enkelt producent, men et designvalg, branchen har truffet i fællesskab.

Næste skridt bliver, om producenterne lukker hullet i software, eller om de nøjes med at opfylde Euro NCAP's krav om en fysisk knap og lader stemmekommandoen ligge. Det første vil kræve, at stemmeassistenten får adgang til sikkerhedsrelevante funktioner i bilen, hvilket rejser sine egne spørgsmål om fejlaktivering. Det andet er billigere — og formentlig det, der sker. Under alle omstændigheder bør du som køber af en ny bil i 2027 kigge efter knappen frem for at stole på mikrofonen. Vi følger op, når ADAC gentager testen.