Florida fjerner nummerpladescannere — Danmark udvider

Florida har inddraget samtlige tilladelser til automatiske nummerpladescannere opstillet langs delstatens hovedvejnet. Kameraerne skal være fjernet inden udgangen af september, og delstatens vejmyndighed udsteder ikke nye tilladelser. I Danmark sker det modsatte: Rigspolitiets ANPG-system er under udvidelse, og politiet må gemme data om uskyldige bilister i 60 dage.

To vestlige demokratier træffer altså to præcist modsatrettede beslutninger om den samme teknologi inden for samme år. Det er værd at se nærmere på, hvorfor.

Hvad Florida faktisk har besluttet

Det er vigtigt at være præcis, fordi mange overskrifter har været det modsatte. Florida har ikke forbudt nummerpladescannere.

Delstatens vejmyndighed, Florida Department of Transportation (FDOT), meddelte den 31. august 2026, at den inddrager alle udstedte brugstilladelser til nummerpladescannere inden for vejarealet på delstatens hovedvejnet — State Highway System. Kameraerne skal fjernes af dem, der satte dem op, inden for 30 dage, det vil sige senest den 30. september. Gør de ikke det, fjerner FDOT dem selv.

Afgrænsningen betyder tre ting. For det første er kommunale veje og amtsveje ikke omfattet; de enkelte byer og amter bestemmer fortsat selv. For det andet er privatejede kameraer på erhvervsarealer — parkeringspladser ved indkøbscentre, boligforeninger, tankstationer — ikke berørt. For det tredje gælder beslutningen kun én delstat. Nummerpladescannere er fortsat i drift i resten af USA.

Begrundelsen fra FDOT er formuleret skarpt: den "eksponentielle stigning i opsætninger langs vores veje, kombineret med bekymrende rapporter om misbrug, databeskyttelsesproblemer og overvågningsordninger, berettiger øjeblikkelig handling". Guvernør Ron DeSantis havde forinden kaldt politiets brug af kameraerne "out of control".

Leverandøren bag hovedparten af kameraerne, Flock Safety, havde måneden før strammet sine egne regler efter kritikken. Selskabet indførte krav om et sagsnummer på en straffesag for at kunne slå op i databasen, og forkortede den automatiske sletning af kameradata fra 30 til syv dage. Det var åbenbart ikke nok til at afværge FDOT's beslutning.

Danmark går den anden vej

Rigspolitiet har brugt automatisk nummerpladegenkendelse — forkortet ANPG — siden 2016. Systemet læser nummerplader på forbikørende biler og sammenholder dem automatisk med registre over blandt andet stjålne biler, manglende syn og manglende forsikring.

I april 2024 meldte politiet ud, at yderligere 246 ANPG-enheder ville blive sat i drift i løbet af det følgende år. Systemet bestod på det tidspunkt af cirka 400 scannere fordelt på stationære og mobile enheder, og udvidelsen ville bringe antallet over 600. Vi har ikke kunnet finde en opdateret officiel opgørelse over, hvor mange enheder der faktisk er i drift i september 2026, så tallet bør læses som planen fra 2024 og ikke som en aktuel status.

Lige så væsentlig er opbevaringstiden. Da ANPG blev indført, måtte politiet gemme oplysningerne i 30 dage. Fra 2022 blev grænsen fordoblet til 60 dage. Forlængelsen gælder konkret data fra stationært ANPG-udstyr om biler, der ikke kan sættes i forbindelse med en lovovertrædelse — altså data om bilister, der ikke har gjort noget forkert. FDM har kritiseret netop dette punkt, fordi oplysningerne om uskyldige bilister gemmes dobbelt så længe som før, uden at politiet må bruge dem til andet.

Ifølge Version2 svarede udvidelsen til en forøgelse af kameraantallet på over 50 procent.

Forskellen ligger i, hvem der ejer kameraerne

Sammenligningen bliver først interessant, når man kigger på ejerskabsmodellen, for den er fundamentalt forskellig.

I USA er nummerpladescannere typisk en abonnementsvare. Flock Safety og lignende selskaber sælger kameraer og databaseadgang til lokale politikorps, kommuner og boligforeninger, som selv bestemmer, hvem der må slå op, og hvad opslaget skal begrundes med. Det er den decentrale model, der har produceret misbrugssagerne — og det er også den, der gør, at antallet af kameraer kan vokse eksplosivt, uden at nogen central myndighed har overblik.

I Danmark er ANPG ét statsligt system, drevet af Rigspolitiet, med en lovbestemt opbevaringsfrist og en afgrænset kreds af formål. Der er ingen private aktører, der sælger opslag, og ingen boligforeninger, der selv kan tilkoble sig. Til gengæld findes der heller ikke en dansk pendant til FDOT — altså en myndighed uden for politiet, der kan trække stikket, hvis den vurderer, at omfanget er løbet løbsk.

Man kan altså ikke sige, at Florida har mere privatliv end Danmark, eller omvendt. Florida har fjernet en vildtvoksende, privat drevet infrastruktur fra statsvejene. Danmark har en centralt kontrolleret infrastruktur, som vokser planmæssigt — og hvor kontrollen ligger hos den samme myndighed, der bruger data.

Hvad betyder det for danske bilister?

Konkret betyder det, at hvis du kører på en dansk motorvej forbi en stationær ANPG-enhed, bliver din nummerplade, tidspunktet og stedet registreret — og gemt i 60 dage, uanset at du ikke har gjort noget. Det er ikke en hemmelighed, men det er heller ikke noget, de fleste bilister går og tænker over.

ANPG er samtidig kun ét lag i en større udvikling, hvor bilen og vejen producerer data om føreren. EU forbereder satellitbaseret automatisk fartbegrænsning i biler fra 2030, og i retssager bruges mobildata allerede til at afdække uopmærksom kørsel op til en ulykke. I den anden ende af skalaen eksperimenteres der med systemer, der holder fartsyndere tilbage ved rødt lys, frem for at sende en bøde.

Tendensen er entydig: håndhævelsen bliver automatisk, og den bliver kontinuerlig. Floridas beslutning er indtil videre den mest markante modbevægelse, en vestlig myndighed har foretaget.

Konklusion

Den 30. september skal kameraerne være nede langs Floridas statsveje. Om beslutningen breder sig til andre delstater, eller om den bliver en enlig undtagelse, afgøres formentlig i løbet af vinteren — flere delstatsparlamenter har varslet lovforslag om nummerpladescannere.

I Danmark er der ingen tegn på en tilsvarende debat. Diskussionen her handler om opbevaringstiden og om, hvem der må slå op — ikke om, hvorvidt kameraerne skal stå der. Det er værd at holde øje med, om Datatilsynet eller Folketinget tager Floridas argument op: at spørgsmålet ikke kun er, hvad data bruges til, men hvor mange kameraer der overhovedet skal være.