Kina fanger Geely og BYD i forkerte bil-specifikationer

Kinas industriministerium MIIT offentliggjorde fredag den 28. august resultatet af sin årlige stikprøvekontrol af elbiler og plug-in hybrider — og to af Kinas mest solgte modeller kom ud på den forkerte side. På Geely EX2 målte myndigheden en akselafstand, der afveg mere fra bilens registrerede papirer end de tilladte én procent. På BYD Qin L DM-i lå brændstofforbruget højere end det, BYD selv havde oplyst.

Kontrollen omfattede syv modeller i alt: to personbiler og fem erhvervskøretøjer. Det er den type sag, der sjældent når danske medier, men den er værd at forstå netop nu, hvor Geely, BYD og en stribe andre kinesiske mærker kæmper om plads hos danske forhandlere.

Hvad der konkret blev fundet

MIIT's kontrol handler om noget, der på dansk hedder produktionsoverensstemmelse: stemmer den bil, der ruller ud af fabrikken, overens med den bil, producenten har fået godkendt og indskrevet i myndighedens katalog?

Den ene sag drejer sig om modelkoden JL7001BEV71 — den elektriske sedan, der i Kina hedder Geely Xingyuan og eksporteres som EX2. Bilen bygges af Zhejiang Haoqing Automobile Manufacturing, et Geely-selskab. Ifølge myndigheden afveg prøvebilens akselafstand fra den katalogførte værdi med mere end den tilladte fejlmargen på én procent. MIIT har ikke oplyst, hvor mange millimeter der var tale om.

Den anden sag har modelkoden BYD7153WT6HEV og er plug-in hybriden BYD Qin L DM-i. Her lå prøvebilens brændstofforbrug i såkaldt charge-sustaining-tilstand — den driftstilstand, hvor batteriet holdes på et konstant niveau, og benzinmotoren leverer energien — over det niveau, BYD havde anmeldt. Heller ikke her er tallene offentliggjort: hverken det målte forbrug, det anmeldte forbrug eller hvilken variant der blev testet.

De fem erhvervskøretøjer i samme runde havde ifølge CnEVPost mere alvorlige mangler: manglende instruktionsbøger, afvigende køretøjsparametre samt nødudgangsvinduer og afskærmninger, der ikke levede op til de nationale standarder.

Hvad det betyder — og hvad det ikke betyder

Det er vigtigt at holde tungen lige i munden her. Fundene gælder de udtagne prøvebiler. Der er ikke tale om tilbagekaldelser, ikke om sikkerhedsfejl og ikke om en påstand om, at samtlige eksemplarer af de to modeller afviger.

En akselafstand, der afviger med over én procent, er en registreringsteknisk uoverensstemmelse — bilen matcher ikke sit eget godkendelsesdokument. Det er ikke en defekt, der kan gøre bilen farlig at køre i. Til gengæld er det netop den slags afvigelse, et typegodkendelsessystem er bygget til at fange, fordi de registrerede mål er grundlaget for alt fra afgiftsberegning til sammenligning på tværs af mærker.

Sagen om forbruget er lidt mere ubehagelig for forbrugeren, fordi den rammer et tal, køberen faktisk bruger. Men uden de konkrete målinger kan man ikke afgøre, om afvigelsen er marginal eller markant — og MIIT har som nævnt ikke offentliggjort dem.

MIIT oplyser, at der er skredet ind efter forseelsens grovhed, og at værktøjskassen spænder fra påbud om udbedring over suspension eller sletning af produktets katalogregistrering til at stoppe den elektroniske udstedelse af overensstemmelsescertifikater — sidstnævnte betyder i praksis, at bilerne ikke kan indregistreres. Hvad Geely og BYD konkret er blevet mødt med, er ikke oplyst.

En hårdere kurs i Kina

Timingen er ikke tilfældig. Dagen før offentliggørelsen, den 27. august, søsatte MIIT sammen med politiministeriet, miljøministeriet og markedstilsynet en etårig national kampagne om bilkvalitet. Den tidligere årlige stikprøve er dermed opgraderet til en tværministeriel indsats med skærpet tilsyn med produktionsoverensstemmelse, kontrolbesøg på fabrikkerne og flere udtagne biler og komponenter til test. Kampagnen har særligt fokus på sikkerheden i opkoblede og selvkørende biler.

Begrundelsen fra myndighedens side er bemærkelsesværdigt direkte: MIIT advarer om, at "nogle aggressive designs sættes i masseproduktion uden tilstrækkelig testning", og at den irrationelle konkurrence i branchen øger kvalitetsrisikoen i bilerne.

Det er værd at bemærke, hvem der bliver hængt ud. Geely Xingyuan var med 465.775 solgte eksemplarer Kinas mest solgte bil overhovedet i 2025, og modellen passerede 800.000 solgte på under to år i midten af juli 2026. Begge de udpegede modeller er inde i en nedtur: Xingyuan solgte 32.306 stk. i juli 2026, et fald på 27 procent på et år, mens Qin L DM-i faldt 68,4 procent til 7.732 stk. Ingen af delene har med kontrolsagen at gøre — men det understreger, hvor brutalt det kinesiske marked er blevet.

Betyder det noget for danske bilkøbere?

Ja og nej. BYD Qin L DM-i sælges ikke i Europa — det er en ren Kina-model. Den kan man se bort fra.

Geely EX2 er en anden sag. Præcis den model er på vej til Europa i disse måneder, hvor den i EU markedsføres under navnet Geely E2 til en startpris omkring 19.490 euro. Ifølge Geely var den verdens bedst sælgende bil i sit segment i 2025. Den er altså en direkte konkurrent til BYD Dolphin Surf og Renault 5 i den billige ende af elbilmarkedet.

Her er den afgørende pointe: biler solgt i EU er godkendt efter EU's eget typegodkendelsessystem, ikke MIIT's katalog. EU har sin egen kontrol med produktionsoverensstemmelse, og en afvigelse målt på en kinabygget prøvebil siger ikke i sig selv noget om de eksemplarer, der indregistreres i Danmark. Sagen er heller ikke et bevis for, at kinesiske biler generelt har uorden i papirerne — Geely var samtidig det mærke, der for få dage siden selv tilbagekaldte 93.000 biler på grund af en fejl i lidar-enheder, altså gjorde præcis det, et fungerende kvalitetssystem skal gøre.

Det, sagen derimod gør, er at minde om, at et datablad er en påstand, indtil nogen måler efter. Det gælder uanset producentens nationalitet — og det gælder også de mange nye modeller på vej mod Danmark, fra Geelys plug-in hybrid-SUV Monjaro EM-i til BYD's syvpersoners Ti7.

Konklusion

Kontrolsagen er lille i omfang — to personbiler, ingen tilbagekaldelser, ingen sikkerhedsfejl — men stor som signal. Kina er gået fra en årlig rutinekontrol til en tværministeriel kampagne, der løber et helt år, og myndighederne er villige til at nævne landets største bilmærker ved navn.

For danske købere er den praktiske konsekvens indtil videre nul. Det, man skal holde øje med, er, om den nye kampagne fører til flere og mere detaljerede offentliggørelser i løbet af det kommende år — og om nogen af dem rammer modeller, der faktisk sælges herhjemme. Kampagnen løber frem til august 2027. Detaljerne i denne sag er beskrevet af CarNewsChina.