Kun 8 procent vil købe elbil næste gang — men tallet snyder

Kun 8 procent af de adspurgte i en ny europæisk undersøgelse siger, at deres næste bil skal være en ren elbil. Tallet stammer fra bilunderleverandørernes brancheorganisation CLEPA, som har spurgt over 5.200 personer i Tyskland, Frankrig, Italien, Polen og Spanien. Det er et opsigtsvækkende lavt tal — og det er også et tal, man skal være meget forsigtig med at bruge. electrive kalder selv undersøgelsen en outlier, altså et resultat, der falder uden for rækken af sammenlignelige studier.

De tre metodevalg, der forklarer tallet

Der er ikke noget mistænkeligt ved CLEPA's undersøgelse. Men tre valg i opsætningen gør, at tallet ikke måler det, en overskrift som »kun 8 procent vil have elbil« antyder.

1. Alle voksne blev spurgt — ikke bilkøbere. CLEPA har spurgt den voksne befolkning bredt, uanset om folk har kørekort, uanset om de ejer en bil, og uanset om de overhovedet skal købe bil. Andre undersøgelser om købsintention spørger typisk kun dem, der faktisk er i markedet. Det gør en markant forskel: en person uden kørekort, der svarer, at deres næste bil ikke bliver en elbil, tæller med i de 92 procent.

2. Man måtte vælge to drivlinjer. Respondenterne kunne angive to foretrukne drivlinjetyper — for eksempel benzin og elbil, eller hybrid og benzin. Det udvander billedet af, hvor mange der har elbilen som deres primære valg, fordi et svar med både benzin og el ikke nødvendigvis betyder, at benzin vinder.

3. Flåderegistreringer tæller ikke med. CLEPA's generalsekretær Benjamin Krieger peger selv på, at erhvervs- og flåderegistreringer udgør en betydelig del af elbilsalget i Europa, og at den del slet ikke fanges af en forbrugerundersøgelse. I flere europæiske lande er firmabilmarkedet den enkeltfaktor, der trækker elbilandelen op.

Ifølge Automobilwoche, som electrive citerer, står resultatet »i delvis stærk kontrast« til sammenlignelige undersøgelser fra den seneste tid. Undersøgelsen viser desuden, at hybridbiler (HEV) klarer sig bedre end rene elbiler på næsten alle de undersøgte markeder.

Hvad danske tal siger — og hvorfor kontrasten er så voldsom

Her bliver det interessant for danske læsere, for Danmark er et af de steder, hvor undersøgelsens tal og virkeligheden ligger længst fra hinanden.

Danmark er ikke repræsentativt for Europa — men det er netop pointen. Danmark indgår ikke i CLEPA's fem lande, og med 97 procent elbiler blandt danske privatkøbere i juli 2026 og en rekord på 85,9 procent af det samlede nybilsalg i august, ville et tal på 8 procent være absurd herhjemme.

Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark, formulerede det sådan om augusttallene: »Danskerne har stemt med fødderne. De vil have elbiler. Aldrig før har elbilen fyldt så meget af det samlede bilsalg som nu.«

Forskellen mellem 8 procent og 86 procent handler ikke om, at danskere er en anden slags mennesker. Den handler om afgifter, ladeinfrastruktur og totalomkostninger — og om at det danske registreringsafgiftssystem i en årrække har gjort elbilen billigere end en tilsvarende benzinbil. Fjern den forskel, og de danske tal ville også se anderledes ud.

Hvorfor undersøgelsen alligevel ikke skal afvises

Det ville være for nemt at feje CLEPA's tal af bordet. Undersøgelsen fortæller noget rigtigt — det er bare ikke det, overskriften siger.

Den fortæller, at der i den brede befolkning i fem store EU-lande fortsat er betydelig skepsis over for at gå helt over til el, og at hybrider står stærkt som kompromis. Det er et politisk relevant signal på et tidspunkt, hvor EU's udfasning af nye benzin- og dieselbiler i 2035 er under fornyet debat, og hvor netop underleverandørbranchen har advaret om massive jobtab i omstillingen. CLEPA er ikke en neutral part i den debat — organisationen repræsenterer leverandører, hvoraf mange har deres omsætning i forbrændingsmotorteknologi. Det er værd at have med, når man læser tallet.

Samtidig er registreringstallene i Europas største marked ved at pege den anden vej. I Tyskland har vi set, at elbiler har slået benzinbiler i salget for første gang — altså i det land, der vejer tungest i CLEPA's stikprøve. Når holdningsmåling og registreringsstatistik peger i hver sin retning, er registreringsstatistikken den, der viser, hvad folk rent faktisk gjorde.

Konklusion

Otte procent er et rigtigt tal på et forkert spørgsmål. Det måler, hvad hele den voksne befolkning i fem lande siger om en hypotetisk fremtidig bil, når de må vælge to drivlinjer — ikke hvad folk, der skal købe bil, faktisk køber.

Den nyttige øvelse er at holde begge slags tal for øje og vide, hvad hver af dem kan. Holdningsmålinger fanger stemninger og politisk modstand tidligt. Registreringstal fanger adfærd. Lige nu siger den første slags, at europæerne tøver — og den anden slags, at elbilandelen sætter rekord i både Danmark og Tyskland. Det er ikke nødvendigvis en modsigelse. Det er forskellen mellem, hvad folk siger, og hvad der står i papirerne, når bilen er købt.