Polestar forlod USA med vilje, hævder forhandler i søgsmål

Polestar forlod ikke det amerikanske marked, fordi myndighederne tvang mærket ud. Det havde besluttet sig for to år siden og brugte det amerikanske dataforbud som et bekvemt påskud. Sådan lyder anklagen i et søgsmål fra forhandleren Prestige Imports i New Jersey, der kræver mindst 25 millioner dollar i erstatning.

Danske medier dækkede i juni forbuddet i sig selv grundigt. Men søgsmålet vender historien på hovedet og stiller et spørgsmål, ingen endnu har stillet: sprang Polestar selv, eller blev mærket skubbet?

Søgsmålet: 25 millioner dollar og en anklage om skuespil

Prestige Imports påstår, at Polestar i omkring to år havde planlagt sin exit fra USA og derefter brugte den amerikanske Connected Vehicle Rule som offentlig begrundelse. Forhandleren kræver såkaldt constructive termination af sin forhandlerkontrakt — altså en juridisk anerkendelse af, at Polestar reelt opsagde samarbejdet, uanset hvad papirerne siger.

Kernen i den juridiske påstand er New Jerseys Franchise Practices Act. Efter den lovgivning skal en producent give mindst 60 dages varsel og påvise "good cause", før en forhandlerkontrakt kan afsluttes. Ingen af delene skete, hævder Prestige.

Den mest belastende detalje i sagen handler om timing. Ifølge InsideEVs fortsatte Polestar med at presse sine forhandlere til at investere i faciliteter og bemanding — og så sent som i februar 2026 indgik selskabet en flerårig udvidelsesaftale med forhandlernettet. Ifølge søgsmålet skete det, mens Polestar allerede vidste, at mærket ville forlade landet.

Volvo fik dispensation — Polestar ankede ikke

Det stærkeste kort i forhandlerens hånd er ikke en kontrakt, men en sammenligning. Connected Vehicle Rule er en amerikansk regel, der forbyder salg af biler med software til kommunikation og autonom kørsel fra lande, der betragtes som sikkerhedstrusler — herunder Kina og Rusland. Den træder i kraft fra modelår 2027.

Volvo, der ligesom Polestar er ejet af kinesiske Geely, søgte og fik en særlig tilladelse fra det amerikanske handelsministerium til at fortsætte salget af opkoblede biler i USA. Polestar fik afslag på sin ansøgning — men ankede aldrig afgørelsen.

Netop dét er svært at forklare for et selskab, der angiveligt kæmpede for at blive. Hvis søsterselskabet med den samme kinesiske ejer kunne finde en vej gennem reglerne, hvorfor prøvede Polestar så ikke en gang til? Forhandleren mener, svaret er, at Polestar ikke ønskede at blive.

Sagen minder om, hvor politisk ladet det amerikanske marked er blevet for alt med kinesiske rødder — noget vi også så, da Waymo importerede 3.200 kinesiske Zeekr-robotaxier trods 127,5 procent told. Reglerne rammer forskelligt afhængigt af, hvem der spørger, og hvor godt de er forberedt.

Sprang de eller blev de skubbet?

Der er også en simpel økonomisk forklaring. Den republikanske senator fra Ohio, Bernie Moreno, der selv har baggrund som bilforhandler, har været brutalt direkte: "Polestar screwed Polestar, it wasn't screwed by the U.S. government."

Moreno hævder, at Polestar tabte omkring 35.000 dollar på hver eneste bil, selskabet solgte i USA — cirka 225.000 kroner per bil. Oven i det kom den amerikanske told på 25 procent på importerede biler, som ramte Polestar hårdt, fordi Polestar 2 blev bygget i Kina. Modellen er nu permanent trukket ud af det amerikanske program.

Tallene understøtter, at USA aldrig blev det marked, Polestar håbede på. I første kvartal af 2026 stod amerikanske kunder for blot 6 procent af Polestars samlede salg. Set fra en direktionsgang er det ikke svært at argumentere for, at pengene gør mere gavn i Europa — og at en regulatorisk begrundelse er langt nemmere at kommunikere til aktionærerne end "vi tabte penge på hver bil".

Polestar har fastholdt, at selskabet vil overholde alle service- og garantiforpligtelser på de biler, der allerede kører i USA, og at eksisterende lagerbiler sælges færdigt.

Hvad betyder det for danske Polestar-kunder?

Umiddelbart er nyheden god for Europa. Adm. direktør Michael Lohscheller har gentagne gange kaldt Europa selskabets vigtigste vækstmotor, og Polestar planlægger at producere den kommende Polestar 7 i Europa. Trækker mærket sine ressourcer hjem fra et marked, der stod for 6 procent af salget, går opmærksomheden og investeringerne til de markeder, hvor bilerne rent faktisk sælges — og Norden er et af dem.

Polestar 2 blev kåret som årets brugtbil i Danmark i 2026, og modellen står stærkt på det danske brugtmarked. For danske ejere ændrer det amerikanske søgsmål intet ved garanti, service eller reservedele herhjemme.

Men sagen er værd at følge af en anden grund. Går den forhandlerens vej, sætter den en juridisk standard for, hvornår en bilproducent kan bruge en myndighedsafgørelse som begrundelse for at lukke et forhandlernet. Det er et spørgsmål, der bliver aktuelt i Europa også, i takt med at kinesiskejede mærker og EU's toldsatser støder sammen. Volvos danske aktiviteter kører videre uafhængigt af sagen — Volvo har blandt andet netop bekræftet en ny sedan med forbrændingsmotor.

Konklusion

Søgsmålet fra Prestige Imports er det første, der udfordrer Polestars officielle version af, hvorfor mærket forlod USA. Kravet lyder på mindst 25 millioner dollar, og de to hårdeste punkter er, at Polestar aldrig ankede afslaget, mens Volvo fik dispensation — og at selskabet skrev under på en flerårig udvidelse i februar 2026.

Der kommer efter alt at dømme flere søgsmål fra andre amerikanske forhandlere. Bliver Polestar dømt for at have brugt en myndighedsafgørelse som dække, bliver det en dyr affære — og en historie, europæiske forhandlere kommer til at læse meget nøje.